ASUS introducerer ProArt Studiobook 16 OLED/Pro 16 OLED

2021/09/02

AMD Ryzen 5000-serien eller Intel Xeon / Core i9 og op til NVIDIA RTX A5000 eller GeForce RTX 3070-grafik





Create The Uncreated, ASUS online event, d. 02. september, 2021: ASUS har i dag præsenteret to nye innovative og højtydende 16" laptops skabt for at give den optimal oplevelse til kreative fagfolk. De nye tilføjelser i ProArt Studiobook-serien kommer med det innovative ASUS Dial - et nyt kreativt must-have værktøj i en laptop.





ASUS har i dag præsenteret ProArt Studiobook 16 OLED og ProArt Studiobook Pro 16 OLED, to utroligt kraftfulde 16" laptops, der tilbyder den ultimative processor, grafik og lagringsydelse sammen med den sikre stabilitet og kompatibilitet, der kræves af professionelle kreative fagfolk.

Studiobook 16/Pro 16 OLED vil kunne findes med enten AMD Ryzen 5000-serien eller Intel Xeon/Core i9-processorer afhængigt af konfiguration. Multi-threaded processorer er eksemplariske til fotorealistisk gengivelse, visualisering, simulering eller analyse-applikationer.

Den nyeste grafikarkitektur - NVIDIA Ampere danner grundlaget for computernes visuelle kræfter: Studiobook Pro 16 OLED bruger op til professionel NVIDIA RTX A5000, der med lethed håndterer selv de hårdeste opgaver, såsom komplekse CAD-modeller, 3D -produktdesign eller videoredigering i høj opløsning, og Studiobook 16 OLED er udstyret med op til det yderst kompetente GeForce RTX 3070. Begge modeller anvender NVIDIA Studio-drivere til at sikre maksimal ydelse, stabilitet og maksimal softwarekompatibilitet.

Studiobook 16/Pro 16 OLED fås med verdens første 16-tommer 4K OLED HDR 16:10 550nit-skærme, der giver et udvidet visuelt arbejdsområde. De er også perfekte til farvefølsomme 2D- og 3D-applikationer med en 100% DCI-P3 farveskala, PANTONE-validerede og Calman-verificerede certificeringer sammen med fabrikskalibreret Delta-E 2 farvenøjagtighed og VESA DisplayHDR 500 True Black akkreditering til et kontrastforhold på 1.000.000:1. Begge modeller har også dobbelte PCIe SSD'er, op til 64 GB 3200 MHz DDR4 RAM og USB-A/C 3.2 Gen 2, HDMI 2.1 og en SD Express 7.0 kortlæser.

Den innovative ASUS Dial er verdens første fysiske roterende kontrolinstrument på en bærbar computer. Det er designet til at give brugeren mulighed for at interagere med kreative apps på den mest naturlige og intuitive måde. Denne intuitive betjening giver øjeblikkelig og præcis fingerspidsfølelse over parametre i kompatible Adobe-applikationer.

Studiobook Pro 16 OLED afspejler de høje krav fra professionelle skabere og er ISV-certificeret for kompatibilitet med førende kreative applikationer inden for branchestandarder.





Performance til professionelle



ProArt Studiobook 16/Pro 16 OLED er designet med ét mål for øje - at levere den ekstremt høje performance, der er nødvendig for at håndtere selv de tungeste projekter. De er de ultimative laptops på markedet, bygget til professionelle brugere.

Computerne drives af AMD eller Intels absolut bedste processorer afhængigt af konfigurationen, AMD Ryzen 5000-serien eller Intel Xeon/Core i9. De har også to SO-DIMM-slots, med op til 64 GB 3200 MHz DDR4 RAM.

For minimal opstart og maksimal overføringshastigheder, huser de et avanceret lagringssystem med op til to 2 TB PCIe 3.0 x4 SSD'er, hvilket giver en samlet lagerkapacitet på 4 TB. Disse kan konfigureres som et hurtigt RAID 0-array til maksimal lagerydelse, der leverer op til verdens førende 7000 MB/s i læsehastigheder i RAID 0-tilstand.

Professionel 3D-grafikprocessorkraft leveres af op til en NVIDIA RTX A5000 eller NVIDIA GeForce RTX 3070 baseret på Ampere-arkitekturen, NVIDIAs anden generation af RTX -teknologi. Disse GPU'er er optimale til de mest komplekse CAD-modeller, 3D-produktdesign eller videoredigering i høj opløsning. Dette er takket være de avancerede funktioner såsom Ray Tracing, AI-acceleration og op til 8 GB GDDR6-RAM sammen med muligheden for at øge GPU-effekten fra 80 W til 110 W og muligheden for at justere systemets blæserhastighed efter behov for optimal ydelse.

Kraftfuld hardware betyder ofte også høj varmeudledning og det er derfor essentielt med et tilsvarende kraftfuldt kølingssystem, så både ydeevnen kan forblive stabil og uden at det skaber gener fra blæserstøj. Dette løser ASUS, med sit nye IceCool Pro-kølesystem. Det gør det muligt for CPU'en at køre komfortabelt med en imponerende 135 watt total TDP (50 W CPU og 85 W GPU) i ”Performance mode” - uden begrænsning. De effektive kølesystem har dual 102-aerofoil blade fans, verdens første bærbare fans til at bruge over 100 blades. De slanke aerofoil-blades er fremstillet af side-chain liquid crystal epoxy polymer (SLCEP): Det lydsvage og strømeffektive 3D-buede design øger luftstrømmen med 16%. Seks varmeledninger og syv intelligente sensorer sikrer optimal køleeffekt, samtidig med at alt er stille - under 40 dBA i normal tilstand - så brugerne kan koncentrere sig om opgaven uden forstyrrelser.





Ny teknologi får verdenspremiere



Kreative mesterværker, kræver visuel perfektion, som ASUS ProArt Studiobook 16/Pro 16 OLED leverer dette i højeste grad med verdens første 16'' 4K OLED HDR 16:10 skærme, der er i absolut særklasse. Den ekspansive 16:10 skærm har et tyndt design, der giver mere skærmplads end nogensinde, med et billedformat, der er meget mere naturligt for fotos end 16:9. Det giver også de kreative skabere et klarere billede af widescreen-projekter uden at skulle skjule værktøjslinjer eller afspilningskontroller.

Disse skærme leverer fotorealistiske billeder, der er VESA DisplayHDR 500 True Black-certificeret til den højeste kontrast, dybe sorte og branchestandarden 100% DCI-P3-farveskala, der garanterer den mest autentiske farve. For at levere præcis farvenøjagtighed er disse bemærkelsesværdige skærme Calman-verificeret, PANTONE®-valideret og har en Delta-E-værdi på mindre end 2. Skærmene er også certificeret til øjenpleje af TÜV Rheinland og mere behagelige for øjet med 70% lavere blåt lys i forhold til med LCD-modeller.

Den nye Studiobook-serie introducerer også den innovative ASUS Dial, verdens første fysiske roterende controller integreret i en bærbar computer. Dette værktøj til kreative skabere giver øjeblikkelig, præcis og fuldt ud tilpasselig fingerspidsfølelse over parametre i kreative apps og applikationer. Brugerne kan nemt ændre penselstørrelsen, ændre mætningen, justere lagets opacitet eller hurtigt fortryde handlinger. De kan også justere skærmens lysstyrke og volumen eller lodret rulning med over 70 funktioner til rådighed for at forenkle kreative arbejdsgange. ASUS Dial er i øjeblikket kompatibel med fire Adobe-applikationer; Photoshop, Premiere Pro, Photoshop Lightroom Classic og After Effects. ASUS Dial er det perfekte supplement til touchpad'en, der har tre knapper, stylus-understøttelse og to knapper, der kan tilpasses på tastaturet. ProArt Creator Hub-appen har et dashboard, der giver skabere mulighed for at skifte til forskellige ydelsestilstande, kalibrere skærmfarve eller tilpasse ASUS Dial. Det er en personlig portal, hvor brugeren kan overvåge computerens status og ydeevne, tilpasse indstillinger eller optimere arbejdsgange. Det er også muligt at tilpasse ASUS Dial til de ønskede funktioner eller konfigurere brugerdefinerede knapper i kontrolindstillingerne til sin egen arbejdsgang.





Omfattende forbindelser



Med et bredt udbud af I/O-porte er det let at tilslutte ASUS ProArt Studiobook 16/Pro 16 OLED til eksterne enheder, skærme og netværk. Der er to USB-C 3.2 Gen 2-porte med Power Delivery, DisplayPort og VR-understøttelse, RJ45 gigabit Ethernet LAN, nyeste HDMI® 2.1 og en SD Express 7.0-læser.

Understøttelse af den nyeste HDMI 2.1-standard betyder, at man kan vise indhold på eksterne skærme med høj opløsning på op til 8K/120 Hz eller 10K/60 Hz, hvilket gør Studiobook 16/Pro 16 OLED til fremtidssikrede maskiner til nutidens og morgendagens kreative indholds skabere. SD Express 7.0 kan læse de hurtigste SD Express-kort nogensinde og understøtter hastigheder på op til 985 MB/s, hvilket er næsten 10 gange hurtigere end standard SD-kort.

Fantastisk lydkvalitet er også en del af designmålene for Studiobook. Lydeksperter hos Harman Kardon har bekræftet, at det finjusterede system opfylder deres høje standarder, og DTS-teknologien leverer en flerkanals lydoplevelse fra alle typer kildemateriale. ESS SABER DAC i entusiastkvalitet har Hi-Res Audio certificering for den højest mulige kvalitet i afspilning og evnen til at betjene verdens mest sofistikerede hovedtelefoner med høj impedans. Den smarte forstærker hjælper med at levere forbedret dynamisk område og lavere forvrængning for rigere, klarere høje toner og dybere bas med fordybende virtuel 7.1 surround-lyd.





Professional kompatibelt og holdbar konstruktion



Til produktion af professionelt materiale er software også en vigtig del. Derfor tester og investerer ASUS i en omfattende ISV (Independent Software Vendor) certificeringsproces for at sikre, at ASUS ProArt Studiobook Pro 16 OLED fungerer som forventet med professionelle applikationer fra verdens førende softwarevirksomheder. Studiobook 16/Pro 16 OLED'er er også bygget til at opfylde den ekstremt krævende MIL-STD 810H militære standard for pålidelighed, holdbarhed og uhindret betjening i barske miljøer. De består også ASUS interne computertest, der langt overstiger nutidens branchestandarder.



Tilgængelighed



ASUS ProArt Studiobook 16 OLED og ASUS ProArt Studiobook Pro 16 OLED vil være tilgængelige på markedet i Norden i løbet af årets fjerde kvartal 2021.